oprettet
3. december 2025
Siden
opdateret
13. december 2025
Til forsiden
Til aneoversigten
Skriv til mig
Else Marie Abrahamsdatter
Datter af Abraham Nielsen
og Sara Madsdatter
Født: November 1749 i Svennerup, Kongsted sogn, Fakse herred, Præstø amt
Døbt: 11. november 1749 i Kongsted kirke, Fakse herred, Præstø amt
Dom: 1 Advent - Døbt Else Marie, Abraham Nielsens Barn, baaret af Huusholdersken paa Lystrup Charlotte. Fadderne Matz Eliasen, Ole Willhelm, Peder Nielsen, Else Matzdatter, Maren Sørens af Tingerup
Død: 29. marts 1826 i Bavelse, Tybjerg herred, Præstø amt
Begravet: 5. april 1826 i Bavelse kirke, Tybjerg herred, Præstø amt
Trolovet 1: Hans Nielsen 16. maj 1779 i Bråby kirke, Ringsted herred, Sorø amt
Dom: Exaudi Trolovet Hans Nielsen Skræder fra Wester Eggede og Piigen Else Maria Abrahamsdaatter, tienende paa Gisselfeld. Forlovere Niels Stephansen Smed i Broebye og Lars Pedersen i Ulsøe.
Gift 1: Hans Nielsen 8. august 1779 i Bråby kirke, Ringsted herred, Sorø amt
Dom: 10ende p: Trinit: copuleret Hans Nielsen Skræder og Else Maria Abrahamsdaatter, boende i Wester Eggede.
Ved folketællingen 1787 bor hun med sin mand Hans Nielsen i Bolbrohuset (Bulbrohuset) i Vester Egede. Parret har endnu ikke børn i husstanden bortset fra den 8-årige Hans Nielsen, som er "uægte og opdrages hos dem".
Børn:
Abraham Hansen
Født: Omk. 1792 (sted ukendt)
Gift 2: Johan Andreas Wohnsen (tid og sted ikke fundet men før 1801)
Ved folketællingen i 1801 er Else Marie Abrahamsdatter blevet gift igen med den 25 år yngre Johan Andreas Wohnsen. Parret bor i Teestrup sogn, Ringsted herre, Sorø amt, til leje hos degnen og læreren Jørgen Jørgensen. De har ingen børn.
Tilsyneladende er Johan Andreas Wohnsen født i København og nævnes som skrædder. Men han overtager snart lærergerningen. Hans virke og evner som lærer er nævnt i flere kilder.
Haslevs Historie
Haslev og Freerslev sognes historie
Af Arne Majvang, 1967
Lysholm skole
"Som tidligere nævnt var der i 1794 tale om at lave en skoleplan for Haslev sogn, hvorefter der burde være en skole ved Troelstrup, da beboerne fra denne nye havde langt til Haslev skole. Da indelukket Lysholm den 25. maj 1799 af greve C. C. S. Danneskjold Samsøe blev udstykket, fik den påtænkte skole en anden placering og kom til at ligge i Lysholm.
Allerede i 1801 havde degnens medhjælper i Teestrup, skrædder Johan Andreas Wohnsen, i en af Lysholms nye ejendomme (matr. nr. 4) begyndt skolehold. I 1804 lod Gisselfeld opføre en skole på Lysholm. Den fik i 1817 tillagt en jordlod på 6 tønder land. Gisselfeld lønnede læreren. Til skoledistriktet hørte foruden Lysholm også Troelstrup og Badsted. Den opførte skolebygning brændte den 7. februar 1845 kl. 3 om morgenen. Årsagen var, at der var huller i et 8 alen langt rør, som fra en vindovn i sovekammeret gik op i skorstenen. Dette rør lå op ad en bjælke og derved opstod ildebranden.
Skolens lærerkræfter 1. 1804-1809. Johan Andreas Wohnsen. Forflyttet til Bavelse."
Alsted og Ringsted herreders skolehistorie indtil 1830
Af Johannes C. Jessen
Udgivet af Historisk Samfund for Sorø amt
I kommission hos Svegårds boghandel, 1945
Lysholm Skole
Ude i det saakaldte Lysholm under Gisselfeld Gods laa der i 1742 kun eet Hus, men 16 Huse i 1801. Og nu agtede Godset at opføre en Skole for Beboerne og at frigøre den for Afgifter til andre Skoler. Man var bare i Tvivl om, til hvilket Sogn Lysholm henhørte: Haslev, Braaby eller Testrup? Men Biskop Balle løste let denne gordiske Knude, idet han erklærede: Til Haslev! da denne Kirke ligger nærmest. Der skulde jo føres Forhandlinger med Myndighederne om Skolens Indretning. Det tog nogen Tid, men i 1804 var alt rede, og Klosteret lod opføre et nyt Skolehus af Bindingsværk. Klosteret lønnede Læreren med 32 Rd., og Skoledistriktet ydede noget Korn, som i 1822 androg 4 Td. 2 Skp. Byg og 4 Td. 2 Skp. Rug.
Man havde imidlertid straks i 1801 indrettet sig med et Skolehold i Lysholm og dertil antaget Degnens Medhjælper i Testrup, Skrædder Johan Andreas Wohnsen.
Visitas 1804: Børnene befandtes at være meget vel underviste. De gjorde Rede for Lærebog og Katekismus med god Forstand og megen Færdighed. De svarede vel af den bibelske Historie. De læste meget godt i Bog, havde lært Salmer, og nogle havde begyndt at skrive. Jeg uddelte 14 Bøger. Skoleholder Wohnsen er en duelig Mand, som underviser og katekiserer meget godt.
Balles Trang til at mildne Luften for de gamle Skoleholdere, der arbejdede under saa sølle Kaar, steg nogle af dem til Hovedet. Det skete for Wohnsen. Men Amtsprovsten bremsede ham i 1808: Wohnsen er et Menneske, der ikke mangler naturlige Anlæg til at holde Skole, men som ogsaa, just fordi han føler dette, tror sig saa ophøjet som Pædagog, at jeg er overbevist om, at han med Haan vilde se ned paa Pestalozzi (Johann Heinrich Pestalozzi (født 12. januar 1746 i Zürich, død 17. februar 1827 i Brugg i Aargau) var en schweizsik pædagog, grundlæggeren af 19. århundredes pædagogik.), om han stod ved hans Side, og derfor i sin Levetid vil blive mere, hvad han forhen har været, end hvad han nu skulde være. Med Indbildskhedens hele Selvtillid vilde han vise mig, hvad for en Mand han var, og dog lykkedes det ham saaledes at vorde stor, at jeg efter selv at have prøvet Børnene og hørt ham katekisere.... skrev: 29 Børn, megen Forsømmelse. Nogle svarede vel udenad efter Lærebogens Ord, men Mening og Indhold var dem ikke klarlig bekendt. Til al hjælpe denne Mangel kræves, at Læreren i sine kateketiske Undervisninger hverken binder sine egne Forklaringer til Bogens Ord, ejheller nøjes med disse af Børnene, men vejleder dem til at forklare sig med egne Ord, da ellers al tilsyneladende Færdighed kun vorder mekanisk og leder til Tankeløshed og Ufornuft.... Mange var slette og maadelige i Boglæsning, en Følge af Skoleforsømmelserne. Med Skrivning var gjort Begyndelse.
Efter otte Aars Tjeneste her forflyttedes Wohnsen til Bavelse."
Ved folketællingen i 1834 bor Wohnsen som "pensionist og afskediget skolelærer" i Glumsø med sine nye kone Karen Margrethe Lütken. Ligeledes i 1840, hvor hans fødested opgives som København. Endelig i 1850 bor han med konen i Hospitalet i Glumsø.
Kongsted kirke, hvor Else Marie Abrahamsdatter blev døbt. Langt senere, men udateret postkort.
Udsigt over Bavelse sø, Bavelse gods og Bavelse kirke, hvor Else Marie Abrahamsdatter blev begravet. Maleri af Frederik Storch, der var aktiv i midten af 1800-tallet.
Bavelse kirke hvor Else Marie Abrahamsdatter blev jordet.
Til aneoversigten
Til toppen
Write me