oprettet
20. december 2025
Siden
opdateret
20. december 2025
Til forsiden
Til sporvogne
Tilbage
Københavns Sporveje
Der udspandt sig en noget usædvanlig episode i befrielsesdagene, hvor en gruppe russiske krigsfanger blev kørt rundt i København i en sporvogn. Se kildehenvisningerne nederst på siden.
Kompagni Robert stillet op foran Aarhusgade remise. Foto fra Christina Majchers arkiv.
En gruppe modstandsfolk havde Aarhusgade remise som samlingpunkt. Gruppen lå i distriktt 5 (København) med ansvar for afsnit 1, som dækkede havnene, især frihavnen der var fuldtsændig under tysk kontrol. Gruppen gik under navnet Kompagni Robert, som var en overvejende kommunistisk gruppe. Lederen af gruppen var Ernst M. Jensen, hvis dæknavn Robert gav navn til kompagniet.
Med base i remisen var der flere folk fra Københavns Sporveje involveret, herunder Niels Carlo Jørgensen, som mistede livet i skudkampe 5. maj på Strandboulevarden.
Gruppens leder Ernst M. Jensen blev soldat i 1936 (i Avedørelejren) og drog til Spanien som frivillig i januar 37, hvor han deltog i borgerkrigen i godt to år. Han blev herhjemme anbragt 7. november 1942 i Horserødlejren i 8 måneder. Efter løsladelsen var han med til att opbygge militærgrupperne og undervise i våbenbrug.
"Fra juli 1943 til maj 1945 boede jeg 72 steder, fra det usleste havehus til de fineste villaer i Gentofte. Pr. 1. maj 1945 havde jeg 260 mand fordelt i fem delinger og 11 kvinder i en sanitetsgruppe, hvor en var læge." Citatet er fra et brev i barnebarnet Christina Majchers arkiv.
Den 5. maj om morgenen gik Kompagni Robert i aktion. Målet var Frihavnen, hvor svært bevæbnede tyske styrker holdt til samt krydseren Nürnberg. Har blev tyske sårede soldater og flygtninge sat i land fra de områder i Østpreussen og Tyskland, hvor russiske soldater rullede frem.
I en opgørelse fra torsdag den 26. april 1945 i Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse står:
"De sidste Flygtningeskibe. I Tirsdags kom de tyske Dampere "Hercules" med 2.800 Flygtninge, "Urundi" med 1.000 Saarede og 4.000 Flygtninge og "Mathias Stines" med 1.500 Saarede og 4.500 Flygtninge til Frihavnen. I Gaar ankom Damperen "Weserberg" med 800 Saarede og 3.000 Flygtninge.
Totalantallet af ankomne Saarede og Flygtninge opgives til 337.480."
Kompagni Robert med tung bevæbning. Det vides dog ikke, om lastbilen med firlinge maskinkanonen deltog i kampen mod Frihavnen. Foto fra Christina Majchers arkiv.
Det var i dette ragnarok, at Kompagni Robert gik i kamp.
Et øjenvidne søkadet Harboe-Hansen citeret i Niels-Birger Danielsens uddrag 4 af ‘Modstand-4’: 5. maj-skyderierne ved krydseren "Nürnberg": "Alt åndede (…) fred og ro, da alle kirkeklokker kl. 8 begyndte en times kimen," fortalte han. Kort efter kom en tysk personbil, og føreren, der havde tre passagerer med, viste et dokument på dansk udfærdiget af et frihedskæmperkompagni et andet sted i byen.
"Da det så meget rimeligt ud, gav jeg tegn til, at bilen kunne fortsætte for at dreje ind til Frihavnen et par hundrede meter længere henne (…). Med øjnene fulgte jeg bilen (…); dér, hvor den skulle dreje, var også posteret nogle frihedskæmpere, der atter standsede bilen," skrev Harboe-Hansen. Umiddelbart derpå åbnede tre-fire mand ild mod føreren og de tre passagerer, der alle blev dræbt. Søkadetten gik derhen for at få en forklaring.
"Jeg erfarede, at de tilhørte en enhed, der hed Roberts Kompagni (…). En af dem forklarede (…), at da de havde standset bilen, havde en i bilen trukket sin pistol, og derfor havde de åbnet ild. Jeg tvivlede og tvivler stadig på, om en i bilen virkelig skulle havde trukket sin pistol. (…) De forekom alle fire fredelige, samarbejdsvillige og kun opsat på at komme ind i Frihavnen."
Næppe var Hans Harboe-Hansen kommet tilbage til sit patruljeområde, før ny skydning brød løs. Han kunne se folk fra Kompagni Robert i færd med at skyde mod Nordre Frihavnsgade-indgangen til havnen. Samtidig havde skyderi på Østbanegade givet andre frihedskæmpere, der var stationeret på Strandboulevarden, den opfattelse, at tyskerne var ved at bryde ud af Frihavnen. Derfor begyndte de blandt andet at skyde ned langs Lindenovsgade.
"Dette fik igen de ivrige frihedskæmpere på Østbanegade til at tro, at det var tysksindede varulve, der faldt dem i ryggen, så de besvarede ilden op mod Strandboulevarden," skrev Harboe-Hansen.
Han sprang ifølge sin egen beretning i dækning fra opgang til opgang frem og tilbage ad Lindenovsgade i håb om at få stoppet skyderiet. Et projektil ramte på dette tidspunkt antagelig et gavltårn overfor på Strandboulevardens vestside.
Det var under dette skyderi, at Niels Carlo Jørgensen blev dræbt.
Lundingvognen gøres klar til de befriede russiske krigsfanger. Foto fra Christina Majchers arkiv.
På et tidspunkt efter kampene havde lagt sig, befriede Kompagni Robert en gruppe på ca. 100 russiske krigsfanger fra Frihavnen. De blev bragt til Aarhusgade remise. Her pyntede Kompagni Robert en Lunding motorvogn på en linje 3 med flag og teksten "Russerne ser byen" malet på siden.
Modstandsmænd herunder flere sporvejsfunktionærer ved motorvognen. Foto fra Christina Majchers arkiv.
Om ovenstående foto skrev delingsfører i Kompagni Robert, Erling "Smith" Suhr, efterfølgende i et brev til Ernst M. Jensen: "Jeg kan ikke genkende personerne, men tydeligt huske episoden. De befriede russiske krigsfanger var afkræftede og kunne vanskeligt forstå, hvad der skulle ske. Men nogle af vore folk var ivrige for at få arrangeret en rundtur med sporvogn, og de overvandt en del vanskeligheder for at få turen gennemført. Russerne var vist gladest, da turen var overstået. De havde alle "løs mave" og behov for hvile."
Russerne vinker ud. Originalfoto i eget arkiv.
Der var tilsyneladende stor glæde undervejs. Udateret foto.
De befriede russere blev kørt ud til K.B. Hallen, hvor de blev indkvarterede. Deres videre skæbne kendes ikke, men se nedenstående artikel.
Liste over de faldne og sårede fra Kompagni Robert skrevet af lederen Ernst M. Jensen. Foto fra Christina Majchers arkiv.
Endnu et foto fra rundturen med de russiske krigsfanger. Foto fra Frihedsmuseets arkiv.
Her på Kongens Nytorv hilste gående og cyklister. Foto fra Frihedsmuseets arkiv.
Dagen for kørslen med "Russerne ser byen" kan dateres til 10. maj 1945, idet Dagbladet Politiken 11. maj bragte en reportage fra K.B. hallen om de mange indkvarterede.
Kilder:
Modstandsdatabasen.dk
Christina Majcher
https://blastsfromthepast.me/2020/05/04/tilbage-til-min-morfar-part-ii/
(Her kan du se flere foto af Kompagning Robert opstillet foran Aarhusgade remise)
Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse Udgivet af Københavns Borgerrepræsentation 1946, Digitaliseret og publiceret af Selskabet for Københavns Historie 2007
Niels-Birger Danielsen
https://nielsbirgerdanielsen.dk/blog/page/8/
Dagbladet Politiken 11. maj 1945
Til toppen
Tilbage