oprettet
10. januar 2016
Siden
opdateret
10. januar 2016
Til forsiden
Til sporvogne
Falkoneralléens Sporvejsselskab
I oktober 1889 henvendte 'Bevægelsen for Søndagsfrihed' sig til bestyrelsen for Falkoneralléens Sporvejsselskab i et anliggende om at holde søndagen hellig. Nedenstående dokumentet er fra Københavns Stadsarkiv affotograferet af Kim Sporring/Solfald Film. Læs indholdet under billederne. Udfaldet af henvendelsen kendes ikke.
Til Bestyrelsen for Falkoneralleens Sporvejs Selskab
Det vil ikke kunne være den ærede Bestyrelse ubekjendt, at der har rejst sig en Bevægelse for Søndagsfrihed. Bevægelsen er europæisk og har været tiltagende i tyve à tredive Aar, og ogsaa her til Lands er det mere og mere kommet til almindelig Bevidsthed, at der sker en uret mod dem, der forhindres fra at holde Søndag, og at Samfundet lider væsentlig Skade, naar der ikke i Arbejdsforholdene gjøres Skjel mellem Hellig og Søgn.
Blandt de større Arbejdsgivere, som ikke gjøre denne Forskjel, ere de herværende Sporvejsselskaber. Konduktører og Kuske have jo paa Grund af den usædvanlige lange Arbejdstid, 15-17 Timer i Døgnet, i Almindelighed Frihed hver 5te eller 6te Dag, hvilket kun bliver 9-10 Søndage om Aaret, for Staldpersonalet endnu færre, idet det har færre Fridage. De 4 femtedele af Aarets Søndage ere saaledes Arbejdsdage, og for Kjøbenhavns Sporvejsselskab, som er langt det største, er derhos Søndag Eftermiddag ikke Fridag i Sommerhalvaaret, idet Fridagen, naar den falder paa en Søndag, indskrænkes til Formiddagen.
Ved denne Ordning er der ikke taget Hensyn til Søndagens Betydning, Konduktørerne og Kuskene have vel flere Hviledage end der er Søndage, men ikke at tale om, at de uden Tvivl ville være bedre tjent med at være undergivne almindelig borgerlig Orden med Frihed hver 7ende Dag og en rimelig Arbejdstid de 6 Dage (i Stokholm, Kristiania og Gøteborg er Funktionærernes Arbejdstid ikke over 10 Timer daglig), saa er Søndagen andet og mere end en Hviledag. Dens endog overvejende Betydning for det religiøse Liv, som ogsaa for Familielivet, tør ikke underkjendes, og gjør man ikke dette, vil man maatte erkjende, at det er en beklagelig Ordning, der medfører udelukkelse fra dens Velsignelse for en stor Klasse Mennesker de 4 femtedele af Aaret. Og medens Ordningen har sin Oprindelse fra en Tid, da man ikke havde Øjet tilstrækkelig aabent for Søndagens Betydning, er dens Fortsættelse nu en Hindring for, at Erkjendelsen af dens Betydning kan trænge igjennem. Det er derfor af Vigtighed, saavel for Samfundet, som for dem, der lide derunder, at den bestaaende Tilstand forandres.
Vor Forening, der har sat sig til Opgave, at tilbageerobre Søndagen for Folket, skal i Følge sine Vedtægter bl.a. virke her til, at alt tvungent Arbejde kommer til at hvile paa Søn- og Helligdage eller i al Fald indskrænkes det mest mulige, og at det Personale, der behøves til det uopsættelige Arbejde paa disse Dage, saavidt muligt skiftevis frigjøres. Vi tillade os derfor at anmode de ærede Bestyrelser for Sporvejsselskaberne i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg om at tage under Overvejelse, hvorledes der kan tilvejebringes en større Søndagsfrihed for Personalet. I Kristiania begynder Sporvejsdriften om Søndagen ikke før Kl. 12 Middag, og Falkoneralleens Sporvejs Bestyrelse har haft sin Opmærksomhed henvendt paa Sagen, idet i Sommerhalvaaret af sammes resp. Konduktører og Kuske to Kuske og to Konduktører ere fri hele Søndagen, og desuden to Konduktører og to Kuske ere fri indtil Kl. 12 Middag, en Ordning, som har den Svaghed, at kun hver 8nde Søndag bliver helt fri, og at Formiddagen kun regnes til Kl. 12, hvorhos denne bliver saa meget kortere, som de, der have Formiddagen fri, nok alligevel skulle melde sig om Morgenen. Hvis imidlertid paa en eller anden Maade Søndag Formiddag regnet mindst til Kl. 2 - kunde uden Indskrænkning i den bestaaende Søndagsfrihed - blive Frihed for en flerhed af Funktionærerne, vilde derved allerede være vundet ikke lidet. Skal de naaes ved en Indskrænkning af Kjørselen, tør det haabes, at Publikum vil finde sig i, at der hengaar noget lænhere Tid mellem Turene, naar det oplyses om, at det sker, for at en del Mennesker kunne holde Søndag, som ellers for de kjørendes Skyld vilde være udelukkede derfra, og bliver det nødvendigt for Øjemedet at antage flere Funktionærer, tør det antages, at Selskaber efter det Udbytte, de i Almindelighed give, ikke vilde værge sig at afholde Udgifterne derved.
I Fortrøstning til Sagens kristelige og humane Betydning vilo skaffe den Indgang, lægge vi den herved i Deres Haand.
I Bestyrelsen for Foreningen til Fremme af Søndagens rette Brug
Kjøbenhavn d. 30 Oktober 1889
| A. Moltke Greve og Kammerherre Bredgade 70 |
H. Petersen Overpostmester |
Harald Westergaard Professor |
C. R. Weddersen Grosserer |
Til toppen
Tilbage