Siden
oprettet
17. marts 2003


Siden
opdateret
17. november 2019

Til forsiden

Til sporvogne

Frederiksberg Sporvejsselskab

Sporomnibus
Udateret maleri af en af Frederiksberg Sporvejsselskabs sporomnibusser. Maleri af A. Rolatad i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling. Motivet er gengivet mange steder bl.a. som xylografi af Bernhard Olsen.



Frederiksberg Sporvejsselskab blev stiftet 14. juni 1872, og 1. oktober samme år åbnedes driften med 3 hesteomnibusser. Først 22. december kunne der køres med de nyleverede sporomnibusser.

Drivkraften bag selskabets dannelse var ingeniør Adofph Keifler, som havde opfundet et system til hesteomnibusser, hvor et sæt mindre styrehjul kunne sænkes ned i skinner. Dermed kunne en del af strækningen skinnelægges, hvor hesteomnibussen kørte som sporomnibus, men den på strækninger uden skinner kørte som almindelig hesteomnibus.

Samarbejdet mellem Adolph Keifler og Frederiksberg Sporvejsselskab gik dog så dårligt, at det i 1873 kom til et brud med efterfølgende sagsanlæg.

Selskabet ophørte, da det med udgangen af 1896 sammen med Falkoneralléens Sporvejsselskab indgik i det nystiftede Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab for kort tid efter at indføre elektrisk drift.
Til forsiden

Til toppen

Tilbage