Siden oprettet 4. maj 2002

Siden opdateret 4. maj 2002

Til forsiden

Til aneoversigten

Til titelbladet

Om herregården Bækkeskov

Om kirken, selvmordere og overtro

Om præster og begravelser

Om bryllupper, konfirmation og skolegang

Om fattigvæsen, veje og moral

Om handel, klædedragter, handværkere og kvindearbejde

Om præstegården

Sagnet om Ewert og Skrie

Om præstens økonomi og sognets lyksagligheder

Ovenstående kort stammer fra værket "Amtskort over Danmark" fra omkring år 1900. Indtil et ældre kort kan fremskaffes, viser det Everdrup sogns udstrækning, selv om det ikke er i overensstemmelse med beskrivelsen, som er knap 100 år tidligere.

Side 1

Topographie over Everdrup sogn i Sjælland

Side 3

Sognets udstrækning

Everdrup Sogn i Præstøe Amt har en betydelig længde, 5/4 Miil, men paa sine Steder neppe ? eller ¼ Miil bred. Det grændser mod Norden til Præstøe Bugt; hvor de mange Strandhuse ere beliggende, til Roholte Sogn; mod Vest og Nordvest til Toxværd og Kongsted Sogne; mod Sydvest, Vesten og Syden til Nestelsøe, Hammer og Snesere Sogne. Det har mange Banker, Dale, Skove, Buskatser, Søer, Bække, Moser, en Aae, Tørvejord, Mergelgruber; en utallig Mængde Steen, hvoraf nogle have den Størrelse, at deraf ere udhugne Ledestolper og Trapper. Men iblandt alle Stenene udmærker sig den store Offersteen paa Krymplinge Mark, der hviler paa fire andre i den Høide, at man bøiet kan gaa derunder. Den var, som saa mange andre, bestemt til Krudtsprængning, men ved min anmeldelse derom til Oldsagernes Commission, har det Kong. Danske Cancellie nu ved Skrivelse til Amtmanden lyst Fred over dette sjeldne Mindesmærke fra Oldtiden; jeg har da og indsendt Tegning derover til Commissionen. Paa

Side 4

Bøgesøe Marker er der en saa utrolig Mængde Steen, omtrent af et Ægs størrelse, at de umulig lan afpilles, foruden de meget større og mindre der ere anvendte til Steengjerder. Og da Præsten har sat mange hundrede Favne Steengjerder, saavelsom og hvad Bønderne have sat, og især Herregaarden Bekkeskov, saa kan man deraf slutte, hvilken græsselig mængde Steen som forefandtes, hvoraf mange ere krudtsprængte, og indeholdt 12-18 Læs.
Everdrup har 309 Tdr. tiendeydende Hartkorn, men deraf er nu 12 Tdr. indtaget til Skovplantning. Noget af Hartkornet er saare godt og det bedste i Egnen i Henseende til Tienden, men atter noget saa ringe og maadeligt, at en Bondegaard i Himmestrup paa 5 Tdr. svarer kun i Tiende 1 Td. Byg og 1 Td. Havre. Men han, saavelsom andre saadanne hoverigjørende Bønder, kan ikke dyrke og Pløie det Areal de have, thi de holde hverken Karl eller Pige, men Huusmænd og en halvvoxen Dreng maa passe Marken, imedens Manden selv er til hove.
Virkelig har Bekkeskov Godses Bønder temmelig gode Jorder, og de vare komme ret godt i Stand i Baron Selbyes Tid, da Hoveriet var taalelig, men nu er de fleste fattige og kan ikke dyrke Jorden som de burde. Gisselfelde Gods

Side 5

her i Sognet ere og hoverigjørende Bønder, de staa og for 5 Tdr. Hartkorn, men deres Marker, Qvæg, Heste, Gaarde og Vogne vise og at Hoveriet ikke kan sige dem meget, da det meste er bestemt i Penge.
Everdrup Sogn har 8 Byer, deriblandt er Bøgesøe 12 Gaarde, som have hver 6 Tdr. Hartkorn; deres Jorder ere Banker, Dale, Skovlodder og Engstykker; de fleste slaae sig godt igjennem, avle skjønt Korn, ere alle i temmelig god Forfatning, især ere de, som ere udflyttede fra Byen ved Udskiftningen for nogle Aar siden, bleven tildeels velhavende, ikke just paa liggende Penge, men paa smukke Heste, godt Qvæg, faa, men gode Faar, store Sviin og Smaa Fjerkreaturer, som andre af Fordomme have afskaffet; og naar man seer hvad Udflytterne foretage sig med Steenbrydning, Vandgrøfter, sure Enges forbedring o.s.v., saa bør man agte og rose deres Flid.

Størlinge by

Størlinge Bye, deri ere 2 af Gisselfelde Gods, som ere vel høit ansatte i Hartkorn, næsten 9 Tdr., men de kan ei give så meget i Tiende, som andre paa 5 Tdr. i Nabobyerne, dog avle de godt Korn og ere stræbsomme flittige Folk; 4 Selveiere, hvoraf et Par atter har udparcelleret deres Marker i mindre Lodder. De have alle bygget godt, og smukt forbedret Markerne, anvendt

Side 6

Moserne til Tørveskjæring, afhugget de mange gamle Træstød og opført mangfoldige Steengjerder der; men det er vanskeligt nok for nogle at udrede Rentepengene til Holmegaard, hvortil de forhen var hoverigjørende, endskjønt de erholdt deres Gaarde for 10-12 Aar siden for en meget moderat Priis; men det var for det meste Skovlodder, der fordrede meget Arbeide for at sætte dem i Stand til at dyrkes. Selveierne have bygt Huse paa Udlodderne med Jord til hver, anlagt gode Veie, plantet megen levende Hegn, og opelsket en del ung Skov.

Krymplinge by

Krymplinge Bye 3 Gaarde af 7 Tdr. Hartkorn hver, Selveiere; om dem kan siges det selvsamme som om forrige Bye. De have bygt meget smukke Vaaningshuse, opsat mange Steengjerder, anlagt gode Sluser, og i den gennemløbende Bæk findes mange Krebs, som de tillade andre at fange, da de ei selv gjøre noget ud af saadant Suul. De ere alle tre agtværdige, duelige, skikkelige Bønder, som kan betale Renter og hvad de skal, da deres Jorder er meget frugtbare. Jeg er for det meste accorderet i Skjeppen med hver Mand i Sognet; men jeg ved det Aar, at en af disse Mænd har givet i enkelt Kirketiende 103 Neger Byg, saa man deraf kan slutte sig til hans Avling; sandt er det, de saa ikke megen

Side 7

Rug eller Havre, men saa Byg, Bælgsæd og nogen Hvede. Kløveren dyrkes der med Hæld, og de have skjønne Heste, smukke Vogne og Seletøi, og klæde sig meget smukt som Bønder.

Everdrup by

Everdrup Bye har 6 Gaarde, de tre af Gisselfelde Gods, de tre Selveiere, hvoraf et Par atter har udparcelleret i mindre Stykker paa 2, 3 Skpr. Hartkorn; men Fejl er der, naar en Lod er mindre end 1 Td. Hartkorn, thi da kan ingen Heste holdes paa saa lidet Areal, og skal man leie til al Pløining, eller saae til Hesten, da duer Agerdyrkningen ikke meget. Det er derfor noget tilbage for disse Selveiere, der ellers have faaet deres Gaarde for flere Aar siden, og kun betalt en ringe Capital derfor. Jorderne til Byen er ellers gode, just ikke med de bedste, thi Banker, Dale, Enge, Skovjord og Tørvemoser ere afvexlende mellem hinanden. Paa Byens Lod ligger Lunden, en indhegnet Skov, der tilhører Gisselfelde, deri er den bekjendte Everds Grav, en fordums Næssekonge, hvoraf Byen og flere Steder i Omegnen bære endnu Navn. Denne Grav er en lang Række af høie Kampesteen, og Almuen fortæller, at der gaar Spøgelser ved Midnatstider, da en Skat er der jordet med den gamle Everd.
Endeel Huse ere i Everdrup Bye, der tilhøre tildeels Raadegaard, tildels Bækkeskov, eller ret-

Side 8

tere Kirken, som ligger midt paa Gaden, og har Huse paa dens Fortoug.

Raadegaard

Raadegaard ligger strax uden for Byen, en stor Selveiergaard af 12 Tdr. Hartkorn og 8 Tdr. Skovskyld, med en Mølle og nogle Huse, den kostede for 10 Aar siden 37.000 Rdl.; men skoven er betydelig, Jorderne ikke med de beste, Bygningerne ret kjønne og store. Desuden ligger til denne Gaard i næste Sogn en 17 Tdr. Hartkorn, frie Hovedgaardstaxt, som er tiendefrie, men har og meget Over- og Underskov, og endel Fiskeparker, der indeholde Karper, Suder, Aal og Karudser. Møllen har derfor fra disse Parker Vand næsten hele Sommeren, og har forhen været anseelig; men nu har den ingen Jord, kun en liden Have, og svarer derfor kun 50 Rbd. R. B. aarlig; men Qværnen og Hjulet og det hele Værk er kun lidet, saa Mølleren ikke kunde leve, dersom han ei tillige var en god Tømmermand og Snedker.
Everdrup Præstegaard, Degnebolig, Skole og Kirke ligge i Kirkebyen, hvorom mere siden for hver især. Paa Byens høie Banke stod et Søemærke, en stor Bøg, som for nogle Aar siden nedstyrtede. Paa denne Banke kunde man see Bomberne da Kjøbenhavn var belejret, og see den tykke Røg 1801, Skjertorsdag; thi i lige Linie over Stranden er Hovedstaden kun 6 à 7 Mile herfra;

Side 9

nogle meget dybe Bække og Præcipieer ere seeværdige for den der ellers ikke kjender saadant.

Taageskov by

Taageskov Bye bestod før af 4, nu kun af 2 Gaarde, tilhørende Gisselfelde, da en Forvalter derfra har faaet de 3 i Arvefæste og deraf gjort en stor Gaard med smukke Bygninger, især Lade og Stalde, men der kommer nok ikke meget ud af selv at drive saa betydelig en Gaard med Tjenestefolk, naar Husbonden selv boer i Nestved, og kan paa en Vei af 2 Miil neppe komme der en gang ugentlig. Byen har mange Jorder efter Hartkorn, og et stort Overdrev, Axelved, hører dertil, som før bestod af Lyng, Muldvarpeskud og sure Enge; nu er det optaget til Dyrkning, og bygt derpaa nogle Huse; men naar Jorden kan faae Gjødning, bliver den nok frugtbar, thi den har hvilet i flere Sekler. Der boede en Huusmand, som nu er død, Knud Høi, der saa ud som han ikke kunde tælle til 5, og hældede med Hovedet, talede lidet og uforstaaelig, men var en stor Kunstner; han gjorde meget nette og stærke Kurve, Sold, Sælder, allunede Skind, dreiede, snittede, bødkrede, fangede Kramsfugle, opelskede og plantede Træer og Kjøkkenurter, byggede selv det meste af sit Huus, tækkede, murede o.s.v., og aldrig var han ledig, saa han var temmelig formuende, for resten en skikkelig, redelig, christelig Mand. Paa denne Byes

Side 10

Marker er megen Under- og Overskov, endeel gode Tørvemoser; der ere mange Huusmænd og Inderster, som alle have Jord, og har ingen Vanskelighed for Ildebrændsel, da der idelig nedfalder saa mange Grene i Skovene; her ere da Skomagere, Skrædder, Glarmester, Gartner, Træskomænd, Bødker, Spillemænd, Steensættere o. a. sl. Jorderne til Byen ere i alt ikke gode, da det meste er opryddet Skov, men kan blive frugtbare ved Fornuft og Flid. Derimod haves skjønne Græsgange for Qvæg og Faar. Nogle 1000 Favne Steengjerder ere her satte, og endel Steen ere og nu opbrudte til samme Bestemmelse.

Staunstrup by

Staunstrup Bye bestod af 6 Gaarde, som Baron Selby tildeels opbyggede, men tog én til Herregaarden, og kaldte den Ryeprøve; enhver bestaar af 5 Tdr. Hartkorn, have stort Areal, men Skov, Moser, Banker udgjøre en betydelig Deel, og den dyrkes og kun til Tarvelighed, og det af flere Aarsager. Her er en Mølle, som forhen var indbringende og havde betydelig Maling, da Mølleren levede godt og opdrog 12 Børn anstændigen. Nu staar den for det meste stille, da man hellere kjører ½ Miil længere bort for at faa malet, som er Tilfældet med Byemændene selv. Fra Møllebanken er den sjeldne skjønne Udsigt over Stranden til Jungshoved, Møen, Præstøe, Stevns Klint,

Side 11

Amager o. s. v. Fattige ere de fleste Gaardmænd; derimod om de mange Huusmænd kan ikke siges dette, da de tjene Bønderne, som drøit maa betale dem, om ikke med Penge, saa Naturalia. Her ere gode Tørvemoser, megen Underskov og nogen Mergel, som dog ikke afbenyttes, da Bonden ei kan faa Tid til at anvende den. Græsgangene ere gode, saa Qvæg, Faar og Smaakreaturer trives fortrinligen. Bedre Heste end tilforn haves nu, og de mange Sviin ere afskaffede, saa nu kun holdes de fornødne til Huusholdningen, uden naar der er Olden, da et Par mere.

Hammestrup by

Hammestrup bestod af 6 Gaarde, og om dem gjelder det i der Hele, hvad der er sagt om Staunstrup. En Gaard blev kaldet Breynegaard og fik 2 Lodder, i Alt 8 Tdr. Hartkorn; det øvrige Hartkorn, da hver Gaard havde 5 Tdr. før, blev deelt til de mange herværende Huusmænd, som hver har en stor Lod, og maa svare foruden Skatter, Ugedage o. s. v. til Herskabet og Penge for Jorden. En Gaard blev forpagtet til en Skotlænder, som dyrkede mange Kartofler, saaede derfor sildig Rug og Byg, men fik kun maadelig høstet, da det maatte staae en Maaned efter Naboernes Korn for at modnes, og blev følgelig om Natten ødelagt af de løse fremmede Kreaturer.

(Ifølge folketællingen 1801 for Everdrup drejer det sig om Andres Milne, 44 år, altså født omkring 1757. Om ham står: "skotlænder og dyrker turnips og kartoffelavl. Han er gift med An: Judit Rosfeldt, 34 år, med børnene Isabille Milne, 8 år, Rosfeldt Milne, 4 år, og Anne Milne, 2 år.)

Gaardene ere nu opbygte og udflyttede af Baron Selby, men nu er det

Side 12

vanskeligt nok for den fattige Bonde at vedligeholde dem. En dristig, flittig Mand blev i Byen da de andre udflyttede, han opbyggede selv sin Gaard Tid efter anden ret kjøn, men han havde kun liden Nytte deraf, da et Træ i Skoven ved Fældningen knusede hans Hoved. Jeg savner denne brave Mand i flere Henseender, da han kunde læse og skrive, og godt bestyre sin stilling som Fattigforstander. Den øverste Gaard der i Byen og Sognet er R. Larsens, hans Lod strækker sig ud mod Roholte, og derfra til Windbyholt har man kun ½ Miil.

Engelstrup by

Engelstrup Bye 9 Gaarde, hver paa 4½ Td. Hartkorn; de 2 ere Hoveribønder til Bekkeskov, og staa sig skikkelig godt, da deres Jorder ere frugtbare og Arealet betydelig, de øvrige 5 ere Selveiere; hver Gaard har kostet 900 Rdlr., og i aarlig Afgift svares til Duebrødre Kloster i Roeskilde 8-10-13 Tdr. Byg efter Kjøbetiden, mindre før, mere nu end ifjor. De 2 tilhøre endne dette Kloster, som gamle Fæstere, og svare kun til Stiftelsen aarlig 6 Rbdlr. S. B., et Lam, en Gaas, en Snees Æg, og ere frie for al videre Hoverie, Ægt og Arbeide, og dog ere de tilbage for Selveierne, som maa levere saa mange Tønder Byg aarligen.

Side 13

I Engelstrup er en Almueskole opbygt ret kjøn af Baron Selbye 1799, hvortil ligger 5 Tdr. meget god Jord. Den gamle skolelærer, som nu har været der i 36 Aar, har nu faaet en Substitut.

(Ifølge folketællingen 1801 for Everdrup hedder skolelæreren i Engelstrup Chr. Fred. Als, 50 år, altså født omkring 1751, gift med Maren Cathrine Lund, 45 år, altså født omkring 1756. Ingen børn nævnes.)

Strandhusene

Flere Byer ere der da ikke i Sognet, som da nu udgjør i alt 46 Gaarde; men 12 Huse ere ved Stranden tæt ved Bondebyen der gaaer fra Windbyeholt til Wordingborg, de leve meest af Fiskerie, da her falder meget gode Øreder, Sild, Flyndere, Aal og Aborrer, som afsættes til Præstøe, Reisende, og især den agende Post, og af nogle fattige Inderster der bæres herop i Landet, men da koste Fiskene noget meer, især har man de saakaldte Røstebøtter, store røgede Flyndere og den gule røgede Sild og spegede Øreder meget nydelige. I Bækkene der gaa til Stranden fra Helvedes Mølle, som nu er smuk bygget og har næsten altid Vand, fanges de behagelige og sjeldne Foreller, og nogle mindre Fiske af en guul Farve. Ved Stranden boer en duelig Baadebygger, som ogsaa ernærer sig ved Snedkerarbeide, men han befatter sig ikke med Fiskeriet. For resten ere de alle enroulerede Søe-Limitter, og mange af de ældre have været med 1801 og siden paa Kanonbaadene; andre have gjort lange Togter som befarne Mænd til Spanien, Middelhavet, Ost- og Vestindien, men vende altid

Side 14

til deres Hjemland og ernære sig af Fiskeriet om Sommeren, og om Vinteren med at stange Aal langt ude paa Bugten, men nogle vove sig og i Fare, thi meer end engang i min Tid ere flere af Strandhuusfolkene forulykkede, især om Vinteren paa Iis.
Nogle enkelte Boliger findes som Skovfogedhuse, saasom i Lunden, i Hestehaven og flere Steder; de have alle et lidet Vænge. Og 6 huse findes paa Bullet, et bjergagtig Overdrev paa hiin Side af Bøgesøe Aae, langs med Steenskoven henimod Næstelsøe Sogn; de have lige saa langt til Kirken, som Strandhusene 5/4 Miil, ja længere, især om Sommeren, nar de skal følge Kjøreveien.

Næste side

Til toppen

Til forsiden