Siden oprettet 4. maj 2002

Siden opdateret 4. maj 2002

Til forsiden

Til aneoversigten

Til titelbladet

Om sognet og dets byer

Om herregården Bækkeskov

Om kirken, selvmordere og overtro

Om præster og begravelser

Om bryllupper, konfirmation og skolegang

Om fattigvæsen, veje og moral

Om handel, klædedragter, handværkere og kvindearbejde

Sagnet om Ewert og Skrie

Om præstens økonomi og sognets lyksagligheder

Præstegården

Everdrup Præstegaard er nu det modsatte, baade i Henseende til Bygning og Mark, hvad den var 1785 ved min Ankomst hertil; thi ved Udskiftningen, som var Bønderne saameget imod, maatte Præsten tage til Takke med al den uduelige, stenede, mosede, og med Buskatser begroede Jord, for at faa det alt samlet paa et Sted, dog i en lang smal Strækning, der er mere end ¼ Miil lang; og det optagne Karte af Landinspektøren viser, hvormange Moser, stenede Revler, Bække og Banker, der saaledes blev Præstegaarden til Deel, og desuden at Nestved Landevei skulle gaae igjennem et Hjørne af Lodden. Men før, da Præstens Jord laae paa 13 Steder blandt Bondens, og udgjorde omtrent en 60 Tdr. ret god Ager og Eng, tilligeme en liden Skovpart, saa blev denne Jord ved Udskiftningen anseet for boniteret, og den igjen som Præsten fik, meget maadelig og udfordrede megen Arbeide og Bekostning at rydde fra Steen, Stubber, Buskatser, og udlede Vandet fra de mange sure og sumpige Steder.
Præstegaarden fik da saaledes 117 Tønder Land, hvoraf de 20 er Skov, som dengang var kun Bøge af en Haandleds Tykkelse; nu er

Side 44

den siden indfredet og særdeles meget fremvoxet; 11 Tdr. Land ere Banker, Bække, Præcipieer, Enge, men det øvrige alt nu under Ploven. At der har været mange Steen, tildeels saa store, at de ved Krudtsprængning udgjorde 10-16 Læs, kan bedst bedømmes deraf, at jeg har sat 1800 Favne Steengjerder og slebet Steen til 90, saa hele den udvendige Linie nu er indhegnet.
Mange Ting har jeg bragt i god Gang, men har maatte afskaffe samme, da enhver Karl gjerne betingede sig ved Fæstningen, at han ei vilde pløie med Stude, ikke med den engelske Ploug, ikke skjære Hakkelse, ikke strigle Køerne o. a. desl. Mine Folk vare og komne i Vane med at bestille noget om Vinteraftener; gjøre Skeer, River, snoe korte Reeb o. s. v.; men siden Krigens Tid, da alle vare Soldater, ville hverken Avlskarl eller de andre bestille noget, og de kunde dengang foreskrive Husbonden hvad de vilde, og denne Vane er nu blevet herskende hos de fleste.
Men dette vænner jeg endnu mine Folk til om Dagen, især i Regnveir: en maa sye paa gammelt Seletøi, en anden ligge Broe, en anden mure, en hugge Fæller og Eeger og Vogntøi op, eller gjøre Grebe og Skovlblade, en har jeg vant til at tække, male, rive Farve, høvle et Bræt, lægge Baand paa et Kar o. a. desl.; men

Side 45



man bør altsaa have dertil fornøden Værktøi, og tillige ved smaa Doceurer opmuntre dem til at gjøre saadant ubevant Arbeide med Lyst og Velvillie; thi just at befale: Du skal gjøre det! dermed kommer man ei vidt, og Husbonden bør selv og vide, hvordan enhver Ting bør gjøres. Everdrup Præstegaards Bygninger ere til Beqvemmelighed, men just ei stadselige. Til Stuehuset har jeg bygget 7 Fag ganske af nyt, sat nye Fod, Dørre og Vinduer overalt; her var ikke Gjæstekammer, da jeg kom her. Til Laden, Stalden og Vognremisserne, samt Huggehuset, har jeg bygt 10 Fag ganske af nyt, og istandsat det gamle med Bjelker, Sparrer og Lægter; lagt nye Steenbro over hele Gaarden, indrettet en Svinegaard, Stakhave og Møddingsted, og omhegnet det hver især med Steengjærder.
Enkesædet er en smuk Bopæl, som jeg byggede 1719, 11 Fag, med en Have og en Vænge paa 4 Tdr. Land, alt med Kgl. Tilladelse. Eftermændene i Embedet skal betale noget herfor, og naar der er ingen Enke, benytter Præsten sig selv deraf; jeg faaer i Leie deraf 52 Rbd. S.B., og Leieren skal vedligeholde Huset og Hegnet.
Sex Eiendomshuse har jeg i Everdrup opbygt paa en Gaardsplads; af disse sex Huse, hvoraf de fleste ere byggede af Egetømmer og

Side 46

Flensborg Steen, med store Vinduer, malede Stolper og Gavle, har jeg ialt 170 Arbeidsdage, eller lige saa mange Rdlr. R.B., om jeg ei behøver Arbeide; til hver Huus ligger en liden Have, samt nogle gode Frugttræer.
Præstegaardens Have er meget frugtbringende med Madurter, Humle, Kommen og særdeles gode Frugttræer, som jeg for 30 Aar siden har faaet fra Kjøbenhavn, nogle og fra Holland; men Blomster har jeg ikke Kundskab om at dyrke. En Altan, hvorfra man overseer det meste af Marken, er i Hjørnet, hvor Hækken af Lambertske Nødder ophører, ellers endeel Græsbænke og en Brønd med fortreffelig Vand, nogle fine Kartofler i Haven, men ellers i Marken, hvor de dyrkes i det Store.
Paa Præstegaardens Mark er meget godt Leer, og jeg fortryder kun, at jeg ikke for en Snees Aar siden har anlagt et Teglværk, da jeg fra minn Ungdom af derom havde saa megen Kundskab og Erfarenhed; det er fiin Blaaleer, som frembringer gule Steen, ogsaa er der en anden Sort guulagtig, tjenlig til Potter og Skaale, som bliver røde, naar det brændes. Jeg har ladet stryge mange raae Steen af det gule Leer, og brugt dem til de 9 Skorstene, som jeg her har opført, og kun brugt Flensborg Steen til

Side 47

Piben. Jeg har dermed muret mange endog udvendige Vægge, som staae sig godt for Regnslag, naar de tilbørligen udproppes med Kalk og Gruus; men til Loegulve og Stuegulve er det blaa Leer mere passende, naar man iagttager ofte spække det, da det saa gjerne vil slaae Revner. En Sort fiin Pletteleer har jeg fundet i en Bæk, men der er kun lidet, dog saa godt, at det kan lignes med det engelske.
Tvende Lysthuse ere der paa Præstegaardens Mark: Skovshoved og Gammelsbjerg; det første er en indhegnet Runddeel af 13 unge Bøgetræer, Tjørn, Hessel, Ask o. s. v., som fredes og hver Aar mere bedækkes, som en hvælvet Bue; fra en Græsbænk er der udhugget en Prospek til Byen og Kirken, de fjerne Skove, enkelte Huse og Gaarde. Den anden er en høi Banke af Naturen, gjort endnu høiere ved Konsten, beplantet rundt om med Hessel, Piil, Naver, Røn o. s. v.; man gaaer der op til af en Trappe. Derfra er en sjelden Udsigt til Falster, Kjøng, Nestved, Præstøe Bugt, Snesere, Engelholm, 10-12 Kirker, mange Byer og Herregaarde, Spidsen af Wordingborg runde Taarn, seilende Skibe i Stranden, Veirmøllerne ved Rønnebek og Nestved, Møllerne i Aaskov og Moenstrup,

Side 48

den store Flintemose, nogle Byer og Huse her og i andre Sogne.
Præstegaarden har en skjøn liden Skov, opelsket af mig fra unge Træer af nu i meer end 30 Aar, og meget har jeg plantet af Ell, Ask, Røn og vild Skovabild; men intet har jeg plantet med Steengjerder, da Spurvene gjerne søge dertil i Tusindtal og afpille den paagrændsende Ager, især med Byg, før den bliver moden, og atter tage Skjul og Tilflugt i Hækken. Her er og god Tørv, Gruus til Muurarbeide, hvidguult Sand til Gulve, og et Slags hvid Leer til at kalke med, som, naar det blandes med suur Melk, holder dog for endeel, og koster intet andet end Umagen; det er nok saa hvidt som Kalk; men især har jeg brugt det som Vandfarve, istedenfor Bleghvidt, da det lader sig rive paa Steen til den fuldkomneste Fiinhed. Her i Marken ere fundne nogle Antiqviteter ved at grave i Jorden til Grøvter og Vandledninger, deriblandt to smukke af Forfædrenes Stridshamre, af Flindt, meget net tilhugne; men dette og mere har jeg indsendt til Oldsagernes Commission i Kjøbenhavn.
Vores Brøndvand er meget godt baade til Madlavning, Vask og til Brygning, men her er flere, og især een Kilde inde paa Dyndet i Sko-

Side 49

ven, som jeg har ladet steensætte, saa Kreaturerne uden Fare kan gaae derud at drikke, dette Vand er fortrinlig godt og fryser ikke uden naar Kulden er meget Stærk.
Daa og Raadyr vare her næsten tamme paa Marken, nu ere de borte, da saa mange Lodseiere ere paagrændsende; dette er og Aarsagen, hvorfor Agerhøns og Harer sees nu sjeldnere end forhen. Jeg forstaaer ei selv Jagten, men naar jeg endelig feiler et Stykke Vildt, maa Skytten, som jeg formaar dertil, fra nærmeste Herregaard, gaae hele Dage, før han faaer noget.
Vildænder komme her i Mængde om Efteraaret, naar Flintemosen er fuld af Vand, thi om Sommeren er der godt Slaagræs. Ræve have vi flere af, end vi ønske, men de have lange Huler i Bankerne, og lade sig ikke letteligen fange. Glenten og Høgen ere vore daglige Gjæster, naar der gives Ællinger og Kyllinger. Skaden afpiller vore Kirsebær og Sukkererter; men Uglen lider jeg gjerne, den opholder sig øverst i Laden og fanger en stor Mængde Muus. Maaren besøger undertiden vore Høns og bider de fleste ihjel, men tager ingen bort med sig. Løse Hunde har før været slemme paa Gaderne for Gaaende og Ridende; men nu er der stræng Forbud derimod.

Forrige side Næste side
Til forsiden

Til toppen

Til aneoversigten