| Siden oprettet 4. maj 2002 Siden opdateret 4. maj 2002 Til forsiden Til aneoversigten Til titelbladet Om sognet og dets byer Om herregården Bækkeskov Om præster og begravelser Om bryllupper, konfirmation og skolegang Om fattigvæsen, veje og moral Om handel, klædedragter, handværkere og kvindearbejde Om præstegården Sagnet om Ewert og Skrie Om præstens økonomi og sognets lyksagligheder |
Everdrup kirkeEverdrup Kirke er meget udpyntet og forbedret i nuværende Patrons (Smiths) Tid, som har anvendt betydelige Udgifter paa sammes Istandsættelse. Den har endnu sit Blytag paa begge Sider, Taarnet undtagen, hvorfra Blyet nedstyrtede for nogle Aar siden, og Steen blev igjen oplagt. Net og smuk er den indvendig, med et Pulpitur for Bekkeskovs Herskab fra 1680. Et stort Capel til Ligene, hvor mange adelige Personer, unge og gamle, hvile i prægtige Kister. Omtrent 1796 lod Kirkeeieren, Conferentsraad Morgenstjerne, Capellet ombygge og oppynte, lagde svære lange hugne Steen i Kjælderen, bekostede en Messing Lysekrone m. m., alt i den Hensigt, at Han, Frue og Børn ville hvile der omsider; men han solgte Bekkeskov, flyttede til Hillerød, og da han døde, var Forordningen udkommet, som forbyder Ligene at indsættes i aaben Begravelse, han maatte da jordes blandt andre simple Folk paa Hillerød Kirkegaard.Side 25 Kirken har en simpel Altertavle, men smuk malet; en stor vægtig Kalk og Disk, givet af Lindenow 1677; en mindre til Berettelser hos Syge, af Samme, med hans og Frues Vaabener; en fiin Messeskjorte, Hagel og Alterbeklædning af blaat Fløiel, forsynet med ægte Guldtakker, givet af Selbye; et Par store Messing Lysestager, givet 1600 af Chr. Petersen. I Kirkegulvet er endeel større og mindre Liigstene. I Taarnet, som har muret Vindeltrappe, ere to gode og vellydende Klokker, med en lang Inscription og Aarstal 1605-1698. Klokkestolene ere af særdeles svært Tømmer af Eeg, og ligeledes alle Spærrerne i Taarnet og Kirken af det stærkeste Riiseg, som er uforgiængeligt, samt et Seierværk fra 1710, der slaar og viser meget akkurat. I Sacristiet ligger begraven en Præst, Rasmus Hansen i Everdrup, 1676 døde han; han havde reist meget som Skibs- og Legationspræst, og været første Hører, siden Rektor i Sorøe Skole. SelvmordI min Tid ere kun to Selvmordere begravede i Stilhed om Aftenen paa Kirkegaarden efter Øvrighedens Tilladelse. En kone, som Manden havde været haard imod, stak sig i en Tørvegrav langt borte og blev først funden efter 2 Maaneder. En Søefarende kom hjem fra Middelhavet til sit Huus og fandt et halvaars Barn i Vug-Side 26 gen, som han ei kunde erkjende for sit, gik ud og hængte sig i et Træ saa høit oppe i en stærk Green, at ingen siden turde krybe op for at skjære ham ned; man maatte erholde Tilladelse at fælde den store Green for at lade ham falde ned. I krigens Tid havde vi her mange uægte Børn, hvoraf de fleste hvile nu i Kirkegaarden, da de smukke Husarer og Slesvigske Jægere kunde overtale Pigerne meget meer end de sjællandske Hjemfødninger. Nu i to aar er ikke her i Sognet noget uægte Barn født, men de bedaarede Møer ere blevne gifte med deres Kjærester. Folketallet er omtrent Unge og Gamle i hele Sognet 700; her fødes 20-25 Børn, der døer Unge og Gamle 16-24, copuleres 3-5 Par og confirmeres 12-18 aarligen. Folkene i det Hele ere meget villige til at gaa i Kirke, saa at Stolene ere fulde hver Søndag, undtagen sidst i Høsten og først i Fastelavn, da man næsten maa prædike for en Snees Mennesker. Alle gaae ordentlig 2, 3 Gange til Alters, undtagen nogle Sonderlinge uden for Bondestanden, der ansee det for noget fornemt at afsondre sig fra den christelige Pligt: men en klog Præst tier og tænker, og ikke lader sig mærke med, at han kunde og burde anmælde dem. Side 27 OvertroAt udrydde Ovetroen hos Almuen har sine store Vanskeligheder; jeg har kjæmpet derimod i meer end 30 Aar paa forskjellige Maader, men næsten frugtesløs. Naar f. Ex. et Lig bliver begravet, da er en Haandfuld Jord af den opkastede Grav, Natten derpaa en Time efter Midnat, taget stiltiende og hengjemt i en Svineblære, godt for Utingen (Feberen), naar den i en Klud ligger paa Brystet, for Moorsot, Mavekrampe, ja for mange andre Ting; men den der tager saadan Jord, skal krybe over Kirkemuren, og endelig ikke svare et Ord om nogen møde ham eller hende paa Veien. Tredje Nat efter Begravelsen gaaer den Døde hjem og seer til sit Huus, og er alting ordentligt, kommer ikke mere; men er der sket Uret eller Arvesvig, kommer Liget igjen hver Uge og spøger skrækkelig for den Sagskyldige. Stjaalet Kirkeblye er godt for Tandpine og Liigtorne; et opgravet Ligkistesøm er godt at slaae i Krybben, thi da skal Hestene ikke blive syge, en Hpvedpandeskal nedgravet i Tærskeloen giver Arbeiderne Troskab og Forsigtighed mod deres Husbonde, Vandet af Kirkens Blytag, naar det regner, er godt for Udslæt og Ringeorme, og andre deslige Urimeligheder og Narrestreger.Forrige side Næste side |
|
Til forsiden
Til toppen Til aneoversigten |