Siden oprettet 4. maj 2002

Siden opdateret 4. maj 2002

Til forsiden

Til aneoversigten

Til titelbladet

Om sognet og dets byer

Om herregården Bækkeskov

Om kirken, selvmordere og overtro

Om præster og begravelser

Om bryllupper, konfirmation og skolegang

Om fattigvæsen, veje og moral

Om præstegården

Sagnet om Ewert og Skrie

Om præstens økonomi og sognets lyksagligheder

Handel og markeder

Kjøbenhavns-Reiserne ere ellers til stor Tab for denne Egns Bønder. Vi have en slem Kjørsel, 5 Miil, inden den store Landevei ved Kiøge kan bruges. Bonden kjører til Kjøbenhavn med Torvelæs, 5 Tdr. Byg i det høieste; han er borte i tre Dage, betaler Bompenge, Staldrum, Fortæring i Kroerne, Natteleie, og nu desuden Slid paa Vogn og Hestebeslag, og den bedre Hakkelse, som paa Reisen maa forbruges, og saa forsømmelse fra Huus og Hjem i fire Dage; thi en Dag gaar gjerne med til at lave sig til og at skoe Heste, rense Kornet o. s. v.; nu lad ham da faae i Hovedstaden 10-12 Mk. mere end her i Smaakjøbstederne for hver Tønde Byg, ja lad ham endog faae 15, som er saare sjelden, men det kan da ikke erstatte alt dette ovenfor opregnede. Men, siger Bonden, jeg kjøber igjen i Kjøbenhavn Jern, Salt, Sild, Hør, Bærgefisk, Tjære, Reeb o. d. l. for bedre Kjøb end her hjemme, og dette er og den eneste grundede Undskyldning; men saa har Hestene jo atter svært Læs tilbage, og forvinde ikke denne Tour i 12-14 Dage, endog med Hvile.

Side 37

Denne Egns Bønder sælge deres Lam til Kjøbenhavns Slagtere, og beholde kun et Par Stykker som Tillæg, og det til stor Skade i flere Henseender, thi Ulden gaaer bort, som kunde blive længere og bedre til Mikkelsdag; megen god Suul var der til Bondens Huusholdning, bedre end det kostbare Flesk; jeg siger kostbart, thi, naar Bonde sultføder Grisen et Aar, og det andet sætter Svinet paa Stie for at fedes, saa ved Gud, at det er saare dyrt Suul og kan ikke betale Umagen. Nei, lad Grisen blive got fødet med Melk, Valle og Grønt, lad ham faa i October og de to følgende Maaneder faae graae Erter og grøvtet Byg, da bliver Flesket got og Landmanden kan da slagte samme med Fordeel. Hvad er det at Slagteren giver 7, 8, ja 9 Mk. for et Lam i Juni, som med Ulden iberegnet og det federe Kjød til October var maaske 12-16 i Værdie; men man skal have Penge til Skatter og Udgifter, her saae man dem strax; man kan ei holde Lammene af Kornet, skiønt Faaret er tøiret; dette er den sædvanlige Indvending i saa Henseende.
Hestemarkedet er mangen en Bondes Ødelæggelse. Om Fredagen til Præstøe, om Onsdagen til Nestved søge næsten alle Bønder, ja endog Huusmænd, Forpagtere, og Forvaltere,

Side 38

Møllere og Krogmænd, for enten at kjøbe eller sælge, eller bytte bort. Der ere udlærte Prangere, som gjøre sig nogen Fordeel ved Salg, Kjøb eller Bytte; men deres Antal er kun lidet mod de mange der erholde Heste, som have en eller anden Feil, der ei paa Markedet kan opdages. Hans bytter en gammel Hest bort og giver nogle Penge til for atter at faae et gammelt Øg, der er med Føl; Foraaret kommer, Hoppen er sparet og got foret, og de fleste Gange kaster hun et Føl, liden og ussel af Skabning, da hun er bedækket af en liden uanseelig Hingst. Vel sandt, at Bonden nu har bedre Tillæg end før, Veterinær- Videnskaben og Stutterie-Besigtelserne have dertil bidraget saare meget; men mange have dog usle Krikke, der ere drægtige, og søge at skille sig af dermed paa Markedet.
Hvad Bonden i saa Fald forsømmer hjemme i tre Dage, er uberegnelig Tab, thi den ene Dag gaar med at passiare med Naboerne om det nye Øg, og hvorledes han troer at have profiteret. Det er just de syv Uger i Fasten og to Uger derefter dette Hesteprangerie vedvarer; da kunde der foretages mange nyttige Ting hjemme som nu hvile, thi Folkene bestille ikke meget, naar Husbonden er borte; og hvad Manden taber i Moralitet, kan bedst den skjønne som omgaaes

Side 39

Almuen daglig. Eeder, Banden, Sviir, Snyderi, Pengemangel o. s. v., ere de sædvanlige Følger af Marketslysten og Tilbøielighed især til at bytte.

Klædedragter

Mangen en Bonde er ferm, driftig og flittig; men nogle enkelte finde deres Glæde i om Vinteren at sidde inde i Stuen med Ryggen mod Kakkelovnen, og kun at befale, hvad Drengen, Karlen, Tærskeren, Dagleierne skal forrette, og da har han ingen anden Beskjeftigelse end at spise, drikke, sove, røge fin Pibe, tage en Snaps og høre paa flere Spinderokkes idelige Surren eller Kortenes besynderlige Skratten; da Konen, Pigerne og et Par leiede Qvinder samles, især om Vinteren, for at faa meget færdigt til Vadmel og Lærred, der skal gives Folkene til Løn som Klæder.
Her gjøres en stor Mængde Vadmel, Lærred og Dynevaar; thi Karle og Piger faae af Bonden Løn i disse Naturalia foruden Penge; ogsaa gjøres der skikkelig got Klæde til Bondens eget Brug, thi herfra Sognet sælges ikke noget til Fremmede, men enhver Moder, som har Pigebørn, gjør i Tide Sengklæder til enhver især; lader væve Lærred til Lagener og tyndt Lærred til at trykkes af Farveren; ja han fortjener store Penge, især ved røde og grønne Nattrøier, som

Side 40

Pigerne selv strikke om Helligaftener, og naar de gaae ud af malke; desuden skal enhver Pige have en høistrinet rødagtig Bull, fine Vergarns Skiørter, Livstykke, flere Huer, deels af Kattun, Sirts, deels af Sailke og Brocade, og de mange røde og grønne Silkebaand, som bindes om Hovedet saavelsom de forskjellige Silke, Sirtses og Kambridges Tørklæder, udgiøre Konernes og Pigernes Pynt; dog ei at forglemme de lange Sølvlænker, hvormed Bullen er sammensnøret, med to nedhængende Sølvnaale, og store Spænder paa Hofterne, og endelig et Sølv Hovedvandsæg eller Buddike.
Bønderpigerne vedblive dog deres Stands Dragt, skjøndt den er kostbar og spraglet nok; men de unge Karle, især naar de ere Soldater og komme hjem, klæde sig meget over deres Stand; Hat, Vest, Trøie, Frakke, Buxer, Støvler skal være, som Kjøbstedsfolk bruger det; men derfor ere de og velyndede af Pigerne i Gildelaf, og naar Fiolen opbyder til Dands, da er den pyntede Karl altid vis paa at faa en Dame til Valts eller Hehraus, og i Kirken glemmer Pigerne Gang og Prædiken for at skotte hen til de pyntede smukke Karle. Men nu haver de omsider udtjent, og faae et Huus med lidt Jord til; de maa da slide og arbeide for at faae Føden og

Side 41

betale Afgivten til Herskabet; der slaar Børn til, og den fordums brilliante Karl, maa nu takke Gud for en hvid Vadmels Kofte og et Par linnede Buxer, store beslaaede Træsko og en blaa Vadmels Hue; og de, der haver været Kudske eller Tjenere hos Herskaber, ere dog værst faren; thi de ere blevne vante til Vellevnet, Lediggang og Snapser, som nu slet ikke kan passe sig, naar de skal være Huusmænd.

Håndværkere

De Bønderkarle, som i deres Soldaterstand have lært noget af en Profession, ere aldrig forlegne, og de have god fortjeneste paa Landet her som Huusmænd, da saa mange trænge til Skomageren, Skrædderen, Væveren, Smeden, Huggeren, Tækkeren, Brolæggeren, Murereren, Bødkeren o. s. v., og de, som have lært noget af dette, kan altid finde Næringsvei hos Bonden. Jeg har selv havt en ung Knøs, som tjende her som Kudsk, og havde idelig Lyst til at bruge Øxen, Høvlen og Baandkniven; han kom til Kjøbenhavn, kom til en Hjulmand, og han blev der meget elsket for sin Duelighed, Lyst og Modestie. Da han havde udtjent som Soldat, fik han Huus og Kone her i Nærheden og nu gjør han de smukkeste Holsteenske og Wienervogne, foruden de mange andre Haandarbeider, og er nu allerede en formuende Mand, der tør lade sig tilslaae ved Licitation

Side 42

Kirkearbeide for 3000 Rdlr., og leier da Folk til at forrette de Ting, som just ei henhører til Øxen, Høvlen og Malerpenslen, hvilket han selv paatager sig, og han skulde i sin Forfatning ikke bytte med den rigeste Selveierbonde, thi han er uafhængig af alle.

Kvindearbejde

Mange Piger lærer og at væve, thi det er et Arbeide, som der vel er Slid ved, med de have dog bedre end Malkepigerne eller Kokkepigen for en stor Huusholding, hvor der ere mange Folk; andre Piger, især de, som have een eller anden Legensfeil, Halte, Skjeve o. s. v. , lære at være Skrædersker, og derved fortjene mange Penge, især hos deres egen Kjøn, thi der hører et eget Snit til at skjære den pene Bul og Skjørterne med hele Snese Læg og Folder, og Kirkekjolen med alle de brugelige Moder.
Andre Piger tage mod Fabrikspind fra Kjøng, og Arbeidet betales godt, naar de forstaae at spinde den fine Hør. Andre brodere Pletværk og Haandklæder til at hænge ved Sengene med mange Figurer og Stjerner, men Betalingen derfor er ikke stort i Penge; dog Bondekonen seer ikke saa nøie paa et Brød, en Ost, et Faarelaar, et Pund Smør o. s. v., naar hun kun faaer sit brune Vergarn plettet med røde og hvide Roser, efter den Mode, som er brugelig,

Side 43

især her i Omegnen, og seer ganske godt ud i Skjørter og Trøier.

Forrige side Næste side
Til forsiden

Til toppen

Til aneoversigten