| Siden oprettet 4. maj 2002 Siden opdateret 4. maj 2002 Til forsiden Til aneoversigten Til titelbladet Om sognet og dets byer Om herregården Bækkeskov Om kirken, selvmordere og overtro Om præster og begravelser Om fattigvæsen, veje og moral Om handel, klædedragter, handværkere og kvindearbejde Om præstegården Sagnet om Ewert og Skrie Om præstens økonomi og sognets lyksagligheder |
BryllupperNaar der er Bryllup er der stor Stads, men i Forveien mange Tilberedelser og Iagttagelser: Birthe for Ex. er bleven Enke, hun har en god Gaard og skjønne Marker; den Dag Manden begraves, eller før, har hun allerede Friere. Herskabet forlanger 1000 Daler i Indfæstning. Povel frier med 17 Snese, og hans Fader vil desuden betale Børnepengene; men han er gammelagtig og en Dorskepande. Hans er ung og rask, har Levemaade og været Rytter i 8 Aar, men han har kun 9 Snese Daler at beile med. Mikael har slet intet, men er from, god, og kan gjøre med sine Næver alt havd han vil. Forvalteren ynder ham, og hans Indfæstning nedsættes til 500, som en Selveierbonde laaner ham. Birthe giver ham sin Haand og Hjerte. For Børnepengene giver han Obligationer o. s. v. Nu møder han og hans Forlovere hos Præsten med Dokumenter og Beviisligheder; han og Birthe indskrives da som Forlovede, og der lyses for dem i to Kirker det sædvanlige til Ægteskab. Nu fedes der Sviin og et Unghoved; Brylllupper bestemmes om 8 Uger; der bedes 2, 3 Snese Gjæster; enhver giver Smør, Æg, Mælk o. s. v.; der kimes medSide 31 Klokkerne, og hele Stadsen kjører ind i Præstegaarden; alle Stuerne aabnes, baade for Mandfolk og Fruentimmer; de pynte sig, og nu kime atter Klokkerne; de gaae Parviis i Kirke; der synges; de copuleres, der offres, Brud og Brudgom hver 1 Rdlr., sjelden 2, de øvrige hver 1 Mk.; de forlade Kirken; der kimes igjen; de pakke sig paa Vognen, og nu kjøre de i fuld Trav ud, saa ofte Porten og Stakitterne maa følge med. (Skyden har jeg med megen Umage faaet afskaffet.) - Nu samles de i Bryllupsgaarden; er den just i Nærheden, kommer Præsten og Kone der ud paa Eftermiddagen for et Par Timer. Beværtningen for Gjæsterne er sædvanlig Boghvedegrød og Bergefisk; men er det noget fornemmere Bønderfolk, da Lammekjødsuppe; Gaasesteg tilsidst Sylte, ja endog Caffe; men ellers Brændevin og godt Øl, saa meget enhver vil have, og 2, 3 Spillemænd hele Natten til Kl. 4; Dagen efter ligeledes; da gives og Giæstebudspenge: En Gaardman 5, 6, en Huusmand 2, 3 Rdlr. til Bruden. Næste Søndag da gaae de unge Folk i Kirke, og Søndagen derpaa maa den unge Gaardmand give til Byen ½ Tønde Øl, som kaldes Indgangsgilde, og da er han deres Ven, Kammerat og Byemand, men før ikke. Side 32 Konfirmation og skolegangMed Confirmanterne har Præsten megen Umage, især de fra andre Sogne, hvor Skolevæsenet endnu ikke er ganske reguleret. Man begynder almindelig at samle dem Dagen efter Pindseugen; de antegnes efter Alder, Vaccinationsattest og Kundskaber; de som ikke kan læse i Bog, henvises til Skolen; de andre, som kan læse og kan Katekismus udenad, maa da møde hos Præsten hver Løverdag indtil Høehøsten begynder, da der standses med Underviisningen til 1ste October; men efter den Tid møde de 2 Dage hos Præsten og 2 Dage i Skolen, især for at læse inden i, regne, skrive og nyde andre nyttige Underviisninger. Naar da Fastelavn er forbi, siger Præsten gjerne dem det, som ikke for det Aar kan antages; da komme Forældre og Husbonder og gjøre en lang Præk, at Knøsen har lært saa yderlig tidlig og sildig, og at han ei bliver klogere, om han gaar i 3, 4 Aar; men hvad engang er bestemt, bliver uforandret, og der bliver intet af alle Overtalelser. Er nu Faderen en fornem Bonde, da tør han vel lade sig forlyde med, at det er Præstens egen Skade, at han er saa strix. Hvad Skade !!! Du giver mig 3 Mk. i Høitidsoffer; alt hvad du kan gjøre, er at afqvitte det Halve eller Totrediedeel. Vel, jeg kan taale denne Skade; du kan gjøre hvad du vil o. s. v.Side 33 Skolegangen er nu bragt i orden, thi med Lempe og Alvorlighed fik man dog Forordningen af 29de Juli 1814 i Gang; men det stod og haardt nok hos nogle, som lod sig pante et Par Gange før de ville iagttage deres Pligter. Nu gaae Børnene ordentlig og Flittig i Skole, lære at regne, skrive, læse Skrift, Forstandsøvelser o. s. v.; men her er og to meget duelige Skolelærere, den ene Seminarist fra Vesterborg og den anden Student fra Roeskilde; deres Løn er og nu efter Forordningen anstændig og honet, men Vaaningerne forventes og nu snart at bringes i den befalede Stand. En Kalkunsk Bonde lader ikke sine Børn gaae i Skole, thi han siger, at han selv kan læse for dem, og at han ikke er nogen Bonde; men han boer paa en Bondegaard, maa give Tiende, gjøre Ægt og Veiarbejde, Kongereiser og alting som en anden Gaardmand; lad ham da glæde sig over det hvad han før har været, men kunde ikke vedblive af flere Aarsager. Forrige side Næste side |
| Til forsiden
Til toppen Til aneoversigten |