Siden oprettet 4. maj 2002

Siden opdateret 4. maj 2002

Til forsiden

Til aneoversigten

Til titelbladet

Om sognet og dets byer

Om kirken, selvmordere og overtro

Om præster og begravelser

Om bryllupper, konfirmation og skolegang

Om fattigvæsen, veje og moral

Om handel, klædedragter, handværkere og kvindearbejde

Om præstegården

Sagnet om Ewert og Skrie

Om præstens økonomi og sognets lyksagligheder

Bækkeskov

Bekkeskov i Everdup Sogn er en meget gammel Herregaard, bekjendt i de fordums Dokumenter fra de 16de Sekulums første Tider, og har i en lang Række af Aar været beboet af de adelige Familier: Urne, Skinkel, Lindenac, Marsviin, Friis, Offenberg og andre flere, hvis Liigkister hvile i Kirkens Capel, tilligemed Justitsraad Munthe og Generalfiskal Smiths. Paa Capellets Væg sees et Epitaphium over den ulykkelige Landsdommer Becker, som 1738 blev myrdet af Bekkeskovs Bønder - og han var dog en god Herremand; han slog ingen, lod ingen ride Træhest, eller sætte i Hullet; han lod ingen arbeide for Re-

Side 15

stance, eller skikke til Slaveriet - kort, han gjorde intet utilbørligt; men han vilde indføre et taaleligt Hoverie, da Godset før var Kongens, og Bonden da frie for Hoverie. - Høsten begyndte, Bønderne var uvillige og trevne; de lagde over med hverandre, at, naar Becker kom ridende ud til HøeEngen, vilde de jage ham bort. En næsviis Karl begyndte paa det overlagte; Becker havde en tynd Qvist i sin Haand, snærtede denne Dristige over Fingrene, da han svarede sin Herre uhøvisk; Karlen vendte Høetyven, og med eet Slag styrtede han Becker af Hesten. Alle stimlede tilhobe, som vare paa Engen, og gav den nedstyrtede Mand hver et Slag med River, Høetyve, Tagreeb, Høevæble o. s. v. , paa det alle skulde vlre lige deelagtige deri. De kastede det mishandlede Legeme paa en Høstvogn, og fulgte alle i en Skare til Borgergaarden med en indbildt Triumph og Seier. Efter en lang Proces blev en halv Snees Stykker henrettede, ligesaamange kom i Slaveriet, og meer end dobbelt saa mange i Tugthuset paa kortere og længere Tid. Herved mistede Godset en Mængde Mennesker, saa man maatte sammenskrabe Krethi og Plethi, for dermed at befæste de ledige Gaarde og Huse. Fra denne Periode af reiser sig Bekkeskovs Godses elendige jammerlige Forfatning, og endnu for en Snees Aar siden var Tilstanden

Side 16

iblandt Almuen ikke, som den tænkende Menneske den kunde og burde ønske.
Paa mine Reiser, paa denne og hiin Side Elben, har jeg kun fundet faa Steder der kunde overtræffe Bekkeskovs Hovedbygning i Elegance, Smag og Varighed i Muurarbeide. Selv fra den øverste Sal er der en sjelden skjøn Udsigt over Østersøen til Møen, Stevns Herred og Amager. De seilende Skibe vise sig ofte for Øiet, og Fiskerbaadene langs med Strandkanten give Øiet et sjeldent smukt Prospekt. I Tordenveir er Synet overraskende, Lynglimtet skues langt fjern i Østersøen; den rullende Torden fremsuser over lave Buskatser, de høiere Bøgetoppe, og trækker op over Horizonten, da den fordeler sig paa begge Sider, Glimtet gjentages, Regnen nedstyrter susende, Stormen forøger Buldernes Kraft; den stolte Hovedbygning staaer urokket under alle disse Naturbegivenheder. Uveiret fordeler sig; de grønne Enge og Skovens forskjellige Grupper, viser nu Virkningen af den velgjørende electriske Kraft; og fra denne Høide, paa 2 Stokværk, at betragte Uveiret ud over Strandens Overflade, kan Pennen neppe udtrykke, kun Phantasien er istand til afbilde dette store Emne, dette mageløse Syn.
Hvad Indretningen indvendig i Bygningen betræffer, da er den fuldkommen herskabelig i alle

Side 17

Dele; jeg vil blot nævne den store Sal, den prydes af en Lysekrone fra Dresden, tvende prægtige Kaminer af poleret Staal, indfattede i Italiensk Marmor, paa hvis Piedestal staaer tvende Figurer af Broncei Legemsstørrelse, nemlig Venus og Psyche, og Ilden brænder af Steenkul paa Arnestedet af udenlandsk Fidtsteen. Alle Skorstenene ere usynlige i Værelserne, da de drages igjennem Skillerummene til Loftet. I hvert Værelse er en Klokkestreng, og naar derpaa ringes, vise de hængende Klokker i Kjelderen, efter deres Bevægelse og Nummer, hvorhen Dommestikken bør søge efter det givne Signal, og til hvad Værelse.
Alt Regnvandet fra Taget og Spildevandet fra Vasken i Kjøkkenet ledes ved Render under Jorden, for at give det Afløb langt borte fra Huset. Men hvo kan overgaae alle de Beqvemmeligeheder, som findes i denne skjønne Bolig, der røber Bygherrens Smag og ganske Kundskab om et engelsk Villas Anlæg, da Kunst og Natur saa hældigen har forenet sig for at vise noget skjønt.
Udenfor Hovedbygningen er et Anlæg af Planteskole af mange europæiske Træsorter: Gran, Zypern, Acasia, Lærketræe, Kastanie, Valdnødde, Skjersminne, stort Buxbum, Taxer o. a. d.

Side 18

Ligeoverfor Bygningen, i naturlig Buskatse, ligger den meget elegante Hestestald, hvor alle Indretninger ere saa gode og hensigtsmæssige, som kunde forventes af Bygherrens dyrkede Smag. Vandspringet er ledet tilo Hestestalden, og Spildevandet derfra løber ind i en indlukt Hønsegaard, hvor alle Fjerkreaturer opfødes til Huusholdningens Nødvendighed.
Ligeoverfor er opført det smukke Billardhuus med fladt Tag og fritstaaende Piller, broncerede i dorisk Orden med Søiler ved Siderne. Bag ved dette en indelukt Brændegaard, hvor der er Plads til Arbeidsvogne og en lukket Remisse for Stadsvogne. I Hjørnet af samme er indrettet Vandhuse for den høiere og lavere Klasse. Det Hele taber sig i større og mindre Buskatser, og i en Allee af gamle Linde, der fører ned til et stor Basin, der er Opholdssted for forskjellige Fiske. Og al denne hele Omkreds kan fra Vaaningsværelserne af overskues, ligesom Øiet har en viid Synskreds ned over Haven, Orangeriehuset, Drivhuset, Forpagterboligen, den gamle Ladegaard, Qvægstaldene, Smedien, Malthuset, Kornmagasinet og den lange Allee, som løber ned til Landeveien ved Stranden.
Bekkeskovs Hovmarker ere inddeelte i 12 Lodder; nogle meer, andre mindre end 50 Tdr. Land geometriske Maal. Besætningen er 130 Køer, 40

Side 19

Unghoveder, 50 Sviin, 24 Faar, 20 Heste; men alle disses Antal kan forøges til mere end en Fjerdedeel, naar alle Markerne blive opdyrkede med den nu begyndte følgeværdige Driftighed. Tærske- og Hakkelsesmaskinen er bygt af John Rastrich fra London med megen Mekanisme og mange Indretninger. Men jeg har seet simplere Tærskemaskiner ved Hamborg, i Fyen og paa Borrebye her i Nærheden, som koste mindre og udrette det samme ved færre Hænder. Der tærskes daglig 30 Tdr. Korn, og derved er Bønderne fritagne for at sende Folk daglig paa Loen imod en taalelig Betaling.
Skovene ere indfredede og i ypperlig Stand, omhegnede med Steengjerder, og der er saamegen ung opvext af Bøg, Eeg og Elle, foruden Hessel, Ask, o. s. v., og jeg formoder sammes Priis vil om en Snees Aar være 3½ Td. Guld, og følgelig haver hele Bekkeskovs Gods, der bestaar af 45 Gaarde og tre Gange flere Huse, alle Kornmarkerne, de anseelige, tildeels pragtfulde Bygninger, det meget fordelagtige Strandfiskerie (naar Eieren blot ansatte sagkyndige Folk i Strandhusene), den skjønne Jagt, de mange Tærvemoser o. s. v., alt dette haves da for nogle faa 1000 Rdlr., betragtet til nuværende Indkjøbspris; thi vel har Bekkeskov 1739 kun kostet 12000 Rdlr., og i Aa-

Side 20

ret 1805 over 2½ Td. Guld, men dog er dens Værdie sandere og sikkrere nu for den høiere, end fordum for den lavere Priis; thi nu er det Hele i saareskjøn Stand, og Baron Selbyes Erindring vil her længe vedvare, da han har gjort saameget, især til Agerdyrkningens Fremme paa Hovmarkerne, og til Bondestandens Opkomst og lykkelige Forfatning; men han har tildeels gjort det ved den brave Forpagter.
Paa Bekkeskovs Marker blev der dyrket megen Turnips, Kartofler, Kaalrabi o. d. l.; men Kornet, især Vintersæd, blev derfor noget sildig lagt i Ageren, til Skade i flere Henseender. Nu dyrkes Jorden paa sædvanlig Maade, efter denne Egns Sædvane og efter Agerens Beskaffenhed, og den nærværende Eier, Justitsraad Smith, har virkelig gjort meget til Markernes Forbedring, især ved sin brave Forpagters Medvirkning. Han har og repareret Borge- og Ladegaarden, samt opført en særdeles smuk Forpagterbolig, der, hvor Fontainen fordum stod, og opfyldt Alleeveien ned til Stranden, hvor der er opmuret to svære Piller og en Jerngitterport, hvori er indstøbt de Bogstaver: Bekkeskov, som ere forgyldte, da Gitteret er malet med sort Oliefarve.
Haven er endnu i god Stand; men nogle af de kostbare Indretninger før, ere nu indskrænkede,

Side 21

saasom de murede Rør under Jorden til at lede Varmen ind i Drivehuset o. a. d. Men de smaa Termpler, Broer, Kaskader uden for Haven i Lystskoven ere endnu vedligeholdte, og de forskjellige Udbygninger, der danne Perspektiver og ere fallaciæ opticæ, ere seeværdige; thi vel er skjønne Udsigter ved Pløen, Preez, Colding og Svendborg, men her er noget overraskende: at skue Østersøen og Skibene, de fjernere og nærmere Øer, Odder, Bugter; ved at skue saa mange større og mindre Skove, Bække, Dale, Bjerge, smaa Huse i Buskatser, store Herregaarde langt borte, mange Kirker, Præstøe Bugt, enkelte Byer, den store Landevei o. a. m.; og nu, naar den nye anlagte Vei fra Kjøge til Wordingborg bliver færdig, kan man fra Bekkeskovs Bygning oversee de fleste Reisende derpaa. Nogle ærværdige gamle Egetræer og Bøge staau uden for Haven og freder over de mindre Landets og fremmede Buskarter; og i Nærheden af Gaarden ere smaa Bække og dybe Præcipicer, som Nordmænd sige at have Ligning med mindre Fjelde i deres Land. Det er og af disse mange Bække og Skove at Gaarden har sit Navn; thi ellers vil nogle sige at den gamle adelige Familie Bek, som boede der omtrent 1600 har navngivet Stedet. To Jomfruer boede der tilsidst, og ligge begravne under en meget stor Steen, med en under-

Side 22

lig Dragt og 32 Ahner, lige for Alteret i Everdrup Kirke.
Bekkeskov er en god Eiendom, og har skikkelig frugtbare Marker; men den Mand, som skal forrente hele Kjøbesummen, kan neppe have de fornødne Indtægter af Landgilde og Forpagtningen, skjønt Gaarden har fuld Hoverie af 46 Bønder, hvoraf 19 ligge i dette, de øvrige i andre Sogne; dog Indtægten for Eieren kan og gjøres aarlig af den temmelig store og skjønne Skov, hvor der kan udhugges hvert Aar for mange Penge uden synderlig Afsavn, da der er en stor Mængde Ungskov, og især er den saa tyk og tæt i Hestehaven, at man ei kan trænge sig derigjennem, som og er tilfældet flere Steder paa Marken og Godset; men ved den nye Landevei til Kjøge, der gaar over Axelved, har Bekkeskov maattet udhugge mange tildeels store Træer, og de flere Bække, som gaar igjennem Hovmarken i Snegleform, og afgiver adskillige dybe Præcipier, tjene og til Vands Afledning fra de paagrændsende Agre, thi Fiske haves ei deri uden blot Foreller, og ved Udløbet i Stranden kan man ved Helvedes Mølle undertiden fange nogle Øreder og Gjedder.
Paa Bekkeskovs Marker ere nogle Gruber med Mergel, men det er just ei af den bedste Sort, da den indeholde en mængde Sand og Kalkpartikler,

Side 23

dog er den altid gavnlig at ligge paa Ageren, som frugtbringende.
Tilforn har her været et betydeligt Teglværk, og i samme brændte man de mange Steen, som den gamle Munthe byggede Lqaden og Stalden med, men nu blev det ei brugt, da man ansaa det for kostbart at benytte sig til Teglværket af Brænde, og med Tørv veed man ikke Omgangsmaaden, som ved Flensborg og Ekkernsund; men Steenene, endog Tagteglene vare meget gode, og have nu siddet i Muren mere end 50 Aar. Endnu tror jeg, at det var en sand Fordeel for Bekkeskovs Eier at drive Teglværket i det Store, da Ovnen før laae tæt ved Stranden, hvorfra der er god Udførsel med Skibe, der kan løbe ind i Præstøe Bugt.
Men den der har Penge, slipper Naturligviis nemmere at lade en ladning Muursteen komme fra Flensborg, naar samme behøves, end selv at anlægge et Teglværk; thi her i Egnen er der kun faae, der ved at behandle alting paa den simple og dog indbringende Maade, som i det Slesvigske, og hvor faae ved at anvende Tørv til Mursteens Brænding. Skulde man da have en Teglbrændermester fra de Flensborgske, og forskrive ham her til, ville han jo sagtens have en anseelig stor Løn; og blev han misfornøiet og der kom en Kurre paa Traaden, forlod han hele Værket, og hvo skulde

Side 24

da fortsætte hans Planer og Anlæg? thi saadan som jeg har seet her i Landet at der æltes Leer, stryges Steen, beskjæres, sættes i Ovnen, brændes og behandles i det Hele, er et møisommeligt og kostbart Foretagende i Sammenligning med samme Arbeide og større Fordeel i det Thørninglehuske.

Forrige side Næste side
Til forsiden

Til toppen

Til aneoversigten