| Siden oprettet 4. maj 2002 Siden opdateret 4. maj 2002 Til forsiden Til aneoversigten Til titelbladet Om sognet og dets byer Om herregården Bækkeskov Om kirken, selvmordere og overtro Om præster og begravelser Om bryllupper, konfirmation og skolegang Om handel, klædedragter, handværkere og kvindearbejde Om præstegården Sagnet om Ewert og Skrie Om præstens økonomi og sognets lyksagligheder |
FattigvæsenFattigvæsnet er saare vel ordnet og indrettet, saa ingen Almisselem savner noget af det Høistnødvendige; de fleste kan dog arbeide noget lidet, kun en Enke paa 79 Aar har været sengeliggende og værkbruden i 8 Aar, og en Tømmermand, kun 32 Aar, er kræftsyg, har mistet Læbe, Kæbe, Øine af ædende Kræft, som nu afpiller Hovedhaarene og Huden derunder.VejeVeiene ere tildeels meget gode paa de nye udskiftede Lodder, hvor mn har Steen til at fylde med, tildeels maadelige og heel vanskelige at istandsætte, da der er saa mange Banker, Dale, Moser, sure Enge og Leerbrinker hvor Veien nu gaar, at det om Vinteren er vanskeligt at kjøre der. Øvrigheden har gjort hvad den kunde i saa Henseende, men det er slemt at stride sig frem imod Naturen og de locale Ubehageligheder, og de Heste, som ei kan holde paa Vognen, de komme ikke den Vei her i Sognet, hvor der gives flere steile Banker og dybe Præcipieer.Moral og sædelighedEverdrup Sogns Beboere ere for det meste sædelige og skikkelige, og nu flittige og ædruelige; tilforn vare nogle af Bekkeskovs Hoveribønder noget raa, dovne og drikfældige, men det var af den gamle Race fra Tugthuset; thi da Godset blev blottet for Folk, da, formedelst Beckers Mord, saa mange mistede Livet, andre kom i Slaveriet og forvistes Landet, da fik man Tilladelse at udtage Karle og Piger fra Tugthuset i Kjøbenhavn, lod dem copulere, satte dem til Gaarde og Huse paa Godset, og deres Moralitet var just ikke den bedste. Nogle GamleSide 35 levede endnu ved min ankomst hertil, men deres Børn vare for det meste bosatte, som Gaard- eller Huusmænd, og de havde just ikke lært meget Godt af Forældrene; nu ere de alle uddøde paa et Par nær. De havde rigtig nok en stræng Herremand i den gamle Munthe, men al Revselse kunde ikke danne dem til gode Mennesker, og de begik mange Uordner. Nu hører man sjelden at nogen Mand i disse Egne begaaer noget Uanstændigt, skjønt de ere fattoige og maa arbeide meget. I den anden Kant af Sognet ere Bønderne baade før og nu tildeels velhavende, og føle selv deres Værd, klæde sig godt, havde gode Møbler og Senge efter Bondens Maade, og deres Vogne, Heste og Seletøi er lige saa godt som mangen en Præstes. Den simple Tarvelighed og Flid gjør dem lykkelige, saa endskjøndt Peder har nogle 100 Rigsorter eller Kroner paa Kistebunden, skal han dog aldrig forøde en Daler til Vellevnet, eller for at gjøre sig nogen Behagelighed i Levemaade; men kommer han i Gildelag, da er han ikke bange for at kaste 2, 3 Kroner i Brudens Skjød som Gjæstebudspenge, og feiler han en Vogn, da spenderer han gjerne 2, 300 Rdlr paa Træ og Jern, for at faae den retskaffen god, kommer han til Marked, da kan gjerne hans Qvinde eller Datter Side 36 kjøbe Stads hos Kræmmeren for 10-20 Daler; thi, siger han, det er kun en Tønde Hvedes Værdie, naar jeg vil kjøre til Torvs. Forrige side Næste side |
| Til forsiden
Til toppen Til aneoversigten |